Vejle Boldklub har fået U17-Ligaholdets stærke målmand Andreas Jungdal (f. 2002) udtaget til det danske U17-landshold. Holdet spiller to venskabskampe mod Tyskland i slutningen af denne uge og første runde af EM-kvalifikationen senere på måneden.

Andreas Jungdal var også med, da det danske U17-landshold tidligere på sæsonen spillede nordisk turnering på Færøerne. Det klarede den talentfulde målmand flot med flere clean sheet og nu fortsætter han på U17-landsholdet. Andreas Jungdal har spillet alle kampene for VB i U17-Ligaen i denne sæson og så sent som i lørdags leverede han et clean sheet i den flotte sejr på 4-0 over FC Midtjylland.

Der venter træningskampe mod Tyskland den 12.- og 15. oktober inden første runde af EM-kvalifikationen fra den 24.- til den 30. oktober. Her møder Danmark Georgien, Estland og Rusland. Alle kampene spilles på forskellige baner i Skive, Viborg og Hobro.

Se hele den danske trup her.

Tekst: Lars Christensen.
Foto: DBU.