Kampsponsor Mogens Daarbak stod for kåringen af kampens Man of the Match i kvalifikationsspillets anden hjemmekamp mod AC Horsens fredag den 12. april. Mogens Daarbak pegede på dobbelte målscorer Allan Sousa som Vejle Boldklubs bedste spiller.

Brasilianeren kom for første gang på måltavlen i det 52. minut, da han omsatte et straffespark. Ti minutter senere fjernede han den sidste spænding, da han udnyttede godt forarbejde af Jacob Schoop til at fordoble føringen. Efter opgøret overrakte salgschef fra Mogens Daarbak, Kim Ørum, gavekort til Conrads & Nr. 14 Vinbar, sponseret af samme, til Allan Sousa.

Tekst: Lars Christensen.