Melker Hallberg spillede de første 86 minutter, da Sveriges ligalandshold spillede 2-2 mod Finland i en venskabskamp i Qatar fredag aften.

Melker Hallberg har været afsted med det svenske ligalandshold i januar. Den centrale midtbanespiller kom ikke på banen, da Sverige tabte 0-1 til Finland i svenskernes første kamp under træningsturen i tirsdags. Melker så hele kampen fra bænken. Dermed var der lagt op til, at han skulle begynde på banen mod Finland. Her var Melker Hallberg med i de første 86 minutter på den svenske midtbane.

Svenskeren kom hurtigt bagud, men på to mål efter pausen var det finnerne der var i front. Men da Hallberg var gået ud, lykkedes det for Vendsyssel-spilleren Jon Thorsteinsson at udligne til 2-2. Det blev også kampens resultat.

Melker Hallberg støder til VB-truppen i Tyrkiet, når han er færdig med de nationale forpligtelser. I Sverige regnes ligalandskampe som officielle landskampe. 23-årige Melker Hallberg har dermed spillet 3 A-landskampe for Sverige.

Tekst: Lars Christensen.