45 minutter til Rama

Ylber Ramadani spillede de første 45 minutter, da Albanien spillede 0-0 i en venskabskamp mod Jordan onsdag aften. Thomas Gundelund så hele kampen fra bænken, da det danske U19-landshold spillede 0-0 mod Finland i EM-kvalen.

”Rama” fik chancen fra start for det albanske A-landshold. Modstanderne var Jordan i en venskabskamp. Kampen endte 0-0 og Ramadani spillede de første 45 minutter. Albanien møder Israel på udebane på søndag den 14. oktober i Nations League. Hvis Albanien skal bevare chancen for at komme til EM 2020 via den nye turnering, skal de vinde kampen.

I Estland er Thomas Gundelund og det danske U19-landshold samlet til første runde af EM-kvalifikationen. Danmark spillede tidligere i dag 0-0 mod Finland. Thomas Gundelund kom ikke på banen. Den næste kamp for Gundelund og Danmark er mod Estland på lørdag den 13. oktober. De to bedste nationer i puljen, hvor også Italien deltager, går videre til forårets Elite Round.

Tekst: Lars Christensen.