Artiklen med Mads Greve blev bragt første gang i kampprogrammet til hjemmekampen mod Hvidovre den 15. september 2019.

VB’s forsvarsprofil, Mads Greve fyldte 30 år i torsdags. Kampprogrammet har i den anledning mødt VB’s nummer 15, der aldrig var det største talent som ungdomsspiller i VB og OB. Greve tager os med tilbage til barndomsklubben Middelfart G&BK, over ungdomstiden i Vejle og OB, hvor han til tider spillede på 2. holdet, mødet med divisionsfodbolden i FC Fredericia og til gennembruddet i Vendsyssel, inden ringen sluttede i sommeren 2017 med skiftet til VB. – Jeg vil gerne spille i mange år endnu og forhåbentlig har jeg det bedste af karrieren foran mig, siger Greve.

Hvordan er det at fylde 30 år som fodboldspiller?

Det betyder, at jeg i fodboldsammenhæng ikke er helt ung mere. Kroppen har det, som da jeg var 20 år, men jeg er blevet mange erfaringer rigere. Jeg har i det store hele været skadesfri og levet af at spille fodbold i mange år, men det er ikke gået, som jeg havde håbet. Jeg ville gerne have drevet det til mere. Ambitionerne har altid været store, for fodbold har været hele mit liv i mange år. Ni af de sidste ti sæsoner har jeg tilbragt i 1. division, men mine ambitioner har været – og er stadig – til mere, indleder Mads Greve.

Begyndte som tre-årig i MG&BK
Mads Juul Greve sparkede til de første fodbolde i vestfynske Middelfart G&BK som tre-årig. Her spillede han i ti år, indtil han rykkede til Vejle Boldklub gennem KUV-samarbejdet, men det var i hjembyen og barndomsklubben, at interessen for fodbolden blev født for fynboen.

– Det var tidligt, jeg begyndte til fodbold. Jeg havde en stor glæde ved at spille fodbold og var også én af de bedste spillere i Middelfart. Vi spillede fodbold i skolen, efter træning og i fritiden. Ret tidligt fik vi nogle dygtige trænere i klubben, og det var med til at stimulere interessen. Jeg prøvede hele tiden at forbedre mig. Øvede mit dårlige ben og trænede meget teknisk træning, men glæden ved fodbold var det vigtigste. Når jeg ikke havde det største talent, så skulle jeg træne ekstra meget, og det var jeg klar på, siger Mads Greve.

På KUV-holdet i VB var Mads Greve på hold med spillere som Marc Pedersen og Tarik Kehli, der senere nåede divisionsdebut for VB. Greve blev indstillet til en plads i VB’s juniortrup, hvor han spillede i 2004.

– I min første periode i VB som ungdomsspiller var jeg på 2. holdet som 1. årsspiller. Jeg var ikke så fysisk udviklet, som jeg er nu. Min højde fik jeg først med senere, og jeg var ret spinkel. Derfor stod jeg ikke forrest i køen, når vi spillede med årgang 1988, som var et år ældre. Som 2. års junior skiftede jeg til OB. Her var jeg heller ikke den første spiller på holdkortet, og som 1. års ynglingespiller oplevede jeg også kampe på 2. holdet. Mit talent var fortsat ikke det mest åbenlyse, og jeg var ikke fast mand, men jeg vidste, at jeg var god, og jeg overvejede aldrig, om det var fodbold, jeg skulle spille. Dengang spillede jeg både kampe på den centrale midtbane og på kanten, men i det sidste år som ungdomsspiller kom jeg ind i midterforsvaret, siger Mads Greve.

Hård konkurrence på OB’s sølvhold
Mads blev seniorspiller i OB, men begyndte i fynboernes reserveholdstrup, der spillede i 2. division. Her spillede han i 1½ sæson. Konkurrencen på Stribernes Superligahold var hård i årene omkring skiftet fra nullerne til tierne.

– OB vandt sølv flere gange i de år, og konkurrencen fra erfarne medspillere var hård. Jeg var i A-truppen og var også med på en træningslejr, hvor jeg fik kampe og blev bygget op til at komme i spil. Men jeg brækkede foden og armen den sæson, hvor jeg skulle nærme mig, og det var uheldigt. Jeg gav ikke op, men det blev ikke i OB, at jeg skulle slå igennem, og jeg måtte videre, husker Mads Greve.

Han fik debut i 1. division for FC Fredericia, hvor han spillede fra 2010 og frem til 2013. Opholdet i Fæstningsbyen blev Greves første møde med 1. division, men heller ikke i Fredericia fik Greve sit endelige gennembrud.

– Det var meget ind og ud af holdet i Fredericia. Jeg fik nogle kampe på min favoritposition i forsvaret, hvis Martin Henriksen, Pierre Kanstrup, Jacob Thychosen eller Jacob Berthelsen var væk, men ellers spillede jeg back eller på midtbanen, hvis jeg ikke startede ude og fik indhop. Det var en svær tid, men jeg lærte også meget af det, siger Mads Greve, der kunne opleve karrieren tage fart for alvor med skiftet til Vendsyssel i sommeren 2013.

Nordjysk tillid afgørende for gennembruddet
– Det er svært at forklare, hvorfor et klubskifte mellem to omtrent jævnbyrdige klubber i 1. division kan betyde så meget. Men jeg blev fast mand fra dag et i Vendsyssel og fik en betydende rolle. Først var Søren Kusk min cheftræner, og siden var det Ove Christensen. De havde enorm tillid til mig og troede på, at jeg kunne blive god. Den tillid betød enormt meget for mig, og det blev et vendepunkt i min karriere, at jeg kom til Vendsyssel og spillede så mange kampe. Jeg havde en god tid i Hjørring, og det er en periode, som jeg husker tilbage på med glæde, siger Mads Greve.

Det blev til fire sæsoner i Vendsyssel som en profil i nordjyderne bagkæde. VFF gik fra at være et hold, der kæmpede for overlevelse i 1. division til at true de bedste hold i rækken og tale med om oprykning. Greve skiftede videre til VB i 2017, da vejlenserne købte den dengang 27-årige spiller fri, og efter én sæson rykkede han op i Superligaen med vejlenserne.

– Jeg har fortsat store ambitioner med fodbolden og vil gerne spille mange år endnu og i hvert fald så længe, kroppen kan følge med. Forhåbentlig har jeg det bedste af karrieren foran mig, men jeg bliver heller ikke yngre. Mit mål er, at jeg skal tilbage i Superligaen og helst sammen med VB til sommer. Jeg bliver ældre, men jeg vil gerne drive det til mere, og så længe kroppen føles fit, spiller jeg. Glæden ved fodbold er intakt, og jeg har den samme fornøjelse ved træning og kamp, som jeg havde for ti år siden, siger Greve, der afslører, at der var tale om Superligafodbold tidligere i karrieren.

– Der har været snak om Superligaklubber igennem tiden. Særligt da jeg var i Vendsyssel, men det kom aldrig til mere end snakken. Jeg ved ikke, hvorfor de valgte mig fra, men andre var vel bedre. Jeg har aldrig været kontraktfri, men er altid blevet hentet til en ny klub og måske havde jeg fået chancen, hvis jeg havde været uden klub. Oplevelsen med VB i Superligaen var god, og det er mit mål, at vi skal tilbage.

Du har spillet sammen med spillere som Chris Sørensen, Jesper Christiansen og Branko Ilic, der spillede, til de var over 35 år. Har du lært noget af dem?

– Det er alle gode eksempler på spillere, der kunne være med, selvom de var fyldt 35 år. Chris spillede jeg sammen med i Vendsyssel, og han var altid fit. Efter træning tog han ofte i styrketræningsrummet og lavede mave- og rygbøjninger, og det var helt sikkert medvirkende til, at han kunne være med så længe. Det er med at holde kroppen i orden, hvis man vil spille til langt op i trediverne. Jeg prøver at leve sundt og passe på mig selv, så tror jeg, at jeg kan spille i hvert fald fire-fem år mere, siger Mads Greve.

Hvidovre-kampen skal vise, om vi er blevet bedre som hold
Dagens hjemmekamp mod Hvidovre er den første af to hjemmekampe indenfor fem dage, og VB’s forsvarsprofil mener, at vejlenserne bør have lært meget af sæsonens første fire hjemmekampe.

– Det er sjovest at vinde. Mod Nykøbing FC og FC Fredericia lærte vi, at man skal spille som et hold. Det gør en kæmpe forskel, om vi løber elleve spillere rundt og kæmper individuelt, eller om vi optræder som hold. Spiller vi ikke sammen, så kan alle hold slå os. Vi skal være organiserede og hænge sammen og optræde med enorm vilje, ellers kan vi skuffe igen. Vi skal vise publikum og os selv, at vi er blevet klogere, siger Mads Greve.

– Gør vi, som vi skal, så skal vi også være et bedre fodboldhold end Hvidovre, men mange år i fodbold har lært mig, at intet er givet på forhånd. Jeg håber, at vi med sejren og præstationen mod Viborg fik tilgivet nogle af vores fans, og de vil bakke os stærkt op fra tribunen. Vi har brug for dem, hvis vi skal lykkes, siger Mads Greve.

Spillerinterviewet med Mads Greve blev lavet før kampen i Sydbank Pokalen mod Vendsyssel FF den 10. september.

FAKTA:
Mads Juul Greve
Rygnummer: 15
Født: 12.09.1989 (30 år)
Nationalitet: Danmark
Position: Midterforsvar
Tidligere klubber: Middelfart G&BK (1993-2003), Vejle Boldklub (2004), OB (2005-10), FC Fredericia (2010-13), Vendsyssel FF (2013-17), Vejle Boldklub (2017-)
Kontrakt: 30. juni 2021
VB-debut: 30.07.2017, HB Køge – VB 1-3
50-kampsjubilæum: 05.11.2018, VB – AC Horsens 3-1
Kampe for VB: 77
Mål for VB:
6
Assist for VB: 6
6 mål efter dødbolde: Mads Greves seks scoringer for VB er alle sat ind efter dødbolde. Tre mål efter frispark fra siden, to efter hjørnespark og ét, hvor Mads Greve blev hængende fremme i feltet, efter Hobro i første omgang havde afvist et frisparksindlæg. Allan Sousa har assisteret ved tre af målene, Jacob Schoop ved de to, mens forsvarsmakker i mange kampe, Mads Lauritsen, leverede assisten ved Greves seneste scoring mod SønderjyskE i 4-1-sejren i april
Vidste du, at Mads Greve nåede én officiel kamp for OB? Det var i kvartfinalen i Landspokalturneringen mod HB Køge på Herfølge Stadion den 8. april 2010. OB vandt 3-1 foran 540 tilskuere, og Mads Greve afløste Henrik Hansen i det 89. minut. Det var et OB-mandskab med prominente navne som Peter Utaka, Njogu Demba-Nyrén, Johan Absalonsen, Thomas Helveg, Roy Carroll, Chris Sørensen og Espen Ruud

Greve har vikarieret som anfører
Anfører Jacob Schoop udgik skadet i hjemmekampen mod FC Fredericia i august. Schoop er ved at være helt fit igen efter flere kampe udenfor, og i den mellemliggende periode har Mads Greve båret anførerbindet. Den 30-årige fynbo debuterede som VB-kaptajn for godt og vel et år siden, da han var anfører i lokalopgøret mod AC Horsens. Siden har Greve i otte kampe været VB’s anfører. Tilmed har Mads Greve i ni kampe fået anførerbindet undervejs, fordi den normale anfører er gået ud. Fire spillere i den nuværende trup har båret anførerbindet fra start i tællende kampe.

Flest kampe som VB-anfører 1994-2019:
1. Steffen Kielstrup: 94 kampe
2. Calle Facius: 87 kampe
3. Jacob Schoop: 56 kampe
4. Jimmy Nielsen: 55 kampe
5. Henrik Bødker: 52 kampe
6. Bora Zivkovic: 48 kampe
7. Niels Bisp Rasmussen: 40 kampe
8. Jakob Bresemann: 35 kampe
9. Dan Sørensen: 30 kampe
10. Jens Berthel Askou: 29 kampe
12. Viljormur Davidsen: 21 kampe
17. Mads Greve: 10 kampe
24. Mads Lauritsen: 1 kamp

Stærke fodboldrelationer mellem Middelfart og Vejle
Mads Greve er ikke den første spiller fra Middelfart, der optræder for Vejle Boldklub. De to byer på hver side af Lillebælt har flere stærke fodboldrelationer igennem tiden. Mads Greve spillede ungdomsfodbold i Middelfart med den et år yngre Erik Marxen, der spillede mere end 100 kampe for VB fra 2009-13. I begyndelsen af nullerne var det angriberen Martin Andersen fra Middelfart, der vandt Junior DM-guld med VB og spillede divisionskampe for VB i perioden 2002-04. Søren Mehl, der også kom som ungdomsspiller fra Middelfart til VB, fik fem kampe på divisionsholdet i foråret 2004, inden han skiftede til Dalum og senere Strib. VB’s ungdomshold har også hentet spillere fra Middelfart i nyere tid. Det er folk som Mark Asp Rasmussen, Mathias Eriksen (fætter til Christian Eriksen) og Mikkel Birk. Middelfarts mest berømte fodboldduo – Christian Eriksen og Rasmus Falk – bejlede også til VB i 2005, hvor de prøvetrænede med VB’s ungdomshold, men det blev striberne og OB, der løb med de to store talenter. I et historisk perspektiv er det Knud Herbert Sørensen den første og den anden, der har knyttet bånd mellem Middelfart og VB. Begge spillere skiftede som ungdomsspillere til VB og fik flotte karrierer og spillede ikke efterfølgende divisionskampe for andre danske klubber. Knud Herbert Sørensen (f. 1934) var en profil for VB i halvtredserne, og han var med til at vinde The Double og blev pokalfighter i 1958. Knud Herbert Sørensen (II) (f. 1952) er opkaldt efter Knud Herbert Sørensen (l), da faderen Finn Sørensen var en stor fan af den jævnaldrende holdkammerat Knud Herbert Sørensen. Den anden fik også en stor VB-karriere og nåede 476 kampe for VB – næstflest af alle – og kun overgået af Gert Egs 509 kampe for VB.

Tekst: Lars Christensen.