1952-1953

1952-53
 VB’s første landsholdsspiller
Jens Peter Pedersen (Cowboy – eller Boy) blev VB’s første landsholdsspiller, da han blev udtaget til ungdomslandsholdet mod Sverige i Esbjerg d.22. juni 1952. Danmark vandt kampen 3-2. Jens Peter Pedersen spillede centerhalf – stopper, som det også hed. Han var som ungdomsspiller udtaget til det jyske juniorhold som målmand. Til udtagelseskampen til det jyske hold spillede han ellers fløjhalf, men spillede efter sit eget udsagn så skidt, at han tilbød at overtage målmandstrøjen, da målmanden da målmanden gik i stykker. VB’eren gjorde det så godt i målet, at han blev udtaget til det jyske juniorhold.

Og så fortsatte Jens Peter Pedersen ellers med at stå på mål på forskellige hold i VB. Som senior vae han målmand på VB’s andethold, indtil Frits Gotfredsen i 1951 kom til VB som den første professionelle træner. Han ville bruge Jens Peter Pedersen som markspiller, og han debuterede på VB’s 3. divisionshold d.1. august 1951 som 19-årig. Det fortælles om Jens Peter Pedersen, at han havde et helt fantastisk boldøje, mens han var målmand. Mens bolden var på vej mod mål, stod Cowboy stille som en saltstøtte i sit mål og vinkede den ude, sekunder før den måske strøg kun milimeter forbi målstængerne.

Det fortælles også om Cowboy, at han som stopper på divisionsholdet kunne give målmand Harry Iversen grå hår i hovedet, når han pludselig sendte en uventet og meget hasarderet tilbagelægning til målmanden. Og det er rigtigt, a